Første behandling (Hairstroke, Powder eller Hybrid)
105 min.
2.800,00 kr.
Permanent Makeup er en procedure, hvor man, ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr, deponerer pigment øverst i det dermale hudlag.
Grundet den overfladiske placering af pigmentet vil det gradvist falme over tid og man skal således være indstillet på, at man jævnligt skal vedligeholde sine bryn, øjne eller læber, såfremt at man ønsker at bevare sin Permanente Makeup.
Hvor ofte man skal opfriske farven, afhænger af den enkeltes hudtype, livsstil, medicinforbrug og mange andre faktorer, som din behandler vil informere dig om.
Vi vil forud for behandlingen tage en grundig samtale med dig, enten ved en forudgående konsultation eller via telefon og/eller konsultation på selve behandlingsdagen, inden at behandlingen påbegyndes. Her vil vi vurdere hvilke muligheder du har, lytte til dine ønsker, informere dig og få afstemt om dine ønsker kan realiseres.
Indenfor permanente bryn, er der flere forskellige metoder man kan anvende. Vi arbejder med microbladingmetoden(Hårstrå) og pixelmetoden(Ombre og silky) som ligger sig som skygge. Man kan også kombinere disse to metoder og derved få lavet et hybrid bryn.
En af vores populære behandlinger er vores soft ombre metode som kaldes silky. Med denne metode opnår du et naturligt resultat, som giver en fin let skygge bag dine bryn.
Inden du skal have lavet din permanente make-up, vil du blive bedt om at udfylde en formular til informeret samtykke. Denne formular indeholder en række spørgsmål om dit generelle helbred, og denne procedure er for din egen sikkerheds skyld. Formularen til informeret samtykke tilhører specialisten og vil blive behandlet med fortrolighed.. Du skal, når du har besluttet dig for at få udført denne type af behandling, have forstået at din behandler arbejder i levende væv og at folk reagerer forskelligt. Vi har alle forskellige hudtyper, hudtilstande og forskellig livsstil (brug af medicin, soldyrkning osv.) og dette har alt sammen indflydelse på din PMU og nogle individer afviger ind i mellem fra det teorien forudsiger. Dette er en behandling, der afhænger af mine færdigheder, men det afhænger også af din tilgang til behandlingen. For at opnå det bedst mulige resultat, bør du have en realistisk forventning til resultatet, og følge anvisningerne inden din behandling, samt følge efterbehandlingen nøje.
PÅFØRELSE AF EN PERMANENT MAKE-UP
Når en kosmetisk tatovering eller PMU påføres, benyttes der små nåle til at injicere pigment under huden. Resultatet er et semi-permanent mærke, som kan blive i din hud, mange år fremover. Pigmentet der benyttes, skal overholde strenge krav. Før den permanente make-up påføres, bliver huden renset og desinficeret. Den kosmetiske permanente make-up skal påføres så hygiejnisk som muligt. Med andre ord, nålen der gennemtrænger din hud, må ikke være blevet benyttet før, den skal være opbevaret i en steril forpakning og den må ikke berøres med bare hænder. Pigmentet der benyttes skal også være sterilt. Pigmentet placeres i små plastikkopper, der kun må benyttes til din behandling. Al overskydende pigment bortskaffes. Servietter og vatrondeller benyttes også når du får påført din permanente make-up og disse skal naturligvis også være rene og skal bortskaffes efter brug.
Bryn opmåles i afslappet tilstand med lukkede øjne, der måles ikke op efter din mimik eller muskulatur, da disse ofte er forbundet med din sindstilstand, og da dette konstant ændre sig, måles der op ift. knoglestruktur, øjnenes placering, med den gyldne ratio som guide.
Det tager ca. en uge for såret at hele. Efter såret falder af vil farven synes næsten forsvundet, dette er HELT normalt. Dit overordnede helbred, samt din fysiske tilstand, kan dog have indflydelse på varigheden af denne periode. Det endelige resultat kan først vurderes efter ca. 4 uger, hvorfor man også først kan komme til en efterfølgende behandling på dette tidspunkt. Uanset hvad, kan man altså ikke rette på din tatovering tidligere, da der udover hævelse, er en helingsproces i gang. Det er påkrævet og nødvendigt at få foretaget ca. 1 “touch-up” før resultatet kan betragtes som værende færdig. (antallet af efterbehandlinger afhænger af hudtype, livsstil og pleje, i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med flere efterbehandlinger.) Da der arbejdes i levende væv er denne behandling en procedure der foretages på egen risiko, og reklamationer er ikke mulige.
Hvad sker der i kroppen?
Dit immunforsvar registrerer pigmentet som et fremmedlegeme, og derfor vil det prøve, at skubbe pigmentet ud.
Dette er HELT normalt. Pigmentet ligger nede i huden og i takt med, at epidermis heler, vil pigmentet flytte sig mere og mere mod overfladen i huden. Det vil derfor fremtræde mere og mere tydeligt, jo længere vi er i helingsforløbet.
Derfor kan din artist først efter endt helingsforløb se hvor der mangler pigment, eller hvor der skal forstærkes.
Dette er HELT normalt. Derfor er efterbehandlinger påkrævet og nødvendigt for, at opnå et tilfredsstillende resultat.
Kontraindikationer
Diabetes
Højt blødtryk
Graviditet og amning
Kræft under behandlingen
Psoriasis
allergier
Aktiv herpes
Hæmofili
Hjertesygdomme og nethindesygdomme i øjet
Akutte infektioner
Allergisk over for bedøvelsesmidler (Lidocaine, Epinephrine, Tetracain og andre). Indtagelse antibiotika
Tendens til ardannelse og kolloider
Rheumatoid arthritis
Kroniske hudsygdomme, fx seborrheisk eller atopisk dermatitis
Acnemedicinering, fx vitamin A-derivater
Indtagelse steroid medicin
Indtagelse blodfortyndere medicin (aspirin, paracetamol, E-vitamin og andre)
Gammel permanent makeup * teknik?
Medicin*
Kirurgi i ansigtet*
Botox* der skal gå minimum 2 uger mellem botox og permanent makeup behandling